Stofbind og menstruationscup

Stofbind og menstruationscup

Stofbind og menstruationscup lyder ved første tanke ikke som noget rart. Men ikke desto mindre vinder det mere og mere ind hos de danske kvinder. Herunder vil jeg guide dig igennem brugen samt fordelene ved at bruge stofbind og menstruationscup.

Økonomi og miljø

Kvinder bruger i snit et sted mellem 12-15.000 engangsbind eller tamponer i den tid de er fertile. Som er et sted mellem 40-50 år. Prisen på engangsbind og tamponer varriere fra 0,50 øre til 2,5 kr og giver ikke en vanvittig økonomisk besparelse. Men i de unge år kan hver en krone sparet betyde meget for økonomien.

Tamponer og hygiejnebind bidrager med meget affald på de danske lossepladser.

Der hvor det batter er miljøet 12-15.000 hygiejnebind, tamponer + emballage sendes på affaldsstationen pr. kvindes fertilitetsperiode. Det fylder en del og er ikke let nedbrydeligt. For ikke at tale om den industri der står bag produceringen af bind og mængden af kemikalier osv. der bruges.

Stofbind købes i en passende mængde 8-15 stk. Denne investering holder i lang tid. Herudover afholdes der udgifter til vask og sæbe. Jeg vasker mine sammen med husholdningens kogevask og bruger ikke mere strøm, vand eller vaskemiddel end hvis jeg vaskede normalt. Hvis man ønsker at vaske separat, er der en udgift hertil. Dette er dog ikke nødvendigt da det ingen betydning har for vasketøjet.

Hos Ava massage kan du købe stofbind fra mærket Anavy. De findes i flere størrelser og udformninger. Find dem her https://www.avamassage.dk/shop

Cuppen købes hos Ava Massage til en pris på 179DKR og den skal skiftes ca. hver 10. år. Hertil skal man købe lidt intimsæbe til at vaske den med. Hvilket også kan bruges til intimvask koster små 49DKR pr. flaske. Du finder det her: https://www.avamassage.dk/shop/#!/products/organicup-menstruationskop

Stofbind og menstruationscup er derfor et bedre alternativ til miljøet og ikke mindst til Den lille frøken.

Den glade lille frøken

Mange oplever ubehag ved menstruation og brug af hygiejnebind som man tror hænger sammen med selve menstruationen. Det kan blandt andet være

  • Kløe
  • Lugt
  • Stor blødning (øget udflåd)
  • Varmt og fugtigt miljø
  • Smerter og hævelse
  • Rødme
  • Svien
  • Smerter
  • Bløde igennem eller udenfor bindet

Nogle af disse punkter kan hænge sammen med mange af de tilsætningsstoffer der er kommet i hygiejnebind og tamponer for at gøre dem til det de er.

Den lille frøkens velbefindende afhænger meget af hvad man udsætter hende for. De mange blegemidler, parfumer og andet skidt der bruges foruden den plasticpose man kommer hende i gør at hun arbejder på højtryk for at rense sig selv og ånde igennem en pose.

Vi er jo alle forskellige og har forskellige tolerance af de forskellige produkter – derfor er der også stor forskel på hvordan man oplever skiftet. Men jeg kan garantere at Den lille frøken er taknemmelig på den lange bane sammen med din pengepung og ikke mindst miljøet.

Stofbind og menstruationscup er derfor et bedre alternativ til Den lille frøkens velbefindende.

Stofbind

Stofbind indeholder ikke skadelige stoffer – hverken duft, lotion bindemidler og andet der er med til at gøre indeklimaet hos Den lille frøken fugtigt og medføre svamp, lugt, kløe og ubehag. Kun det vaskemiddel du vælger at bruge, kan have indflydelse her. Her vil jeg anbefale at du bruger noget neutralt ude parfume og undlader at bruge skyllemiddel.

Stofbindet fylder en smule mere end hygiejnebind, men det er en blød følelse og da stoffet er åndbart føles det ikke som at blive lukket inde i en plasticpose.

Der findes mange forskellige mærker, udformninger og materialer, dem jeg har i shoppen er med fleece.

Den lille guide

Du bruger bindet på samme måde som du bruger hygiejnebind de sættes fast vha. trykknapper i dine trusser. Når du skal skifte, kan du gøre flere ting

  • En spand til stofbind med lidt koldt vand i. Den kan stå på badeværelset eller vaskerummet så kan du vaske efter behov.
  • Et hurtigt skyl under den kolde hane og i en wetbag og så i vaskemaskine efter behov.
  • Direkte i wetbag og i vaskemaskinen efter behov
  • Direkte i vaskemaskinen
  • Nogen anvender pletfjerner

Du kan lukke bindet sammen og ligge i wetbaggen. Når du skal vaske det, løsner du trykknappen og smider det i maskinen. Helt uden at se eller røre ved den ubehagelige del af bindet.

Bindene skal vaskes på mellem 60-90 grader nogen kan tumbles bagefter.

Hvad gør man så når man er ude? Det er et af de spørgsmål jeg tit får. Jamen jeg har da bare en wetbag med i tasken og skifter bindet hvis det er nødvendigt. Det lugter ikke. Er jeg længe væk vil jeg lige hælde lidt koldt vand på. De kan ikke opbevares længe med vand på.

Egentlig ikke den store forskel fra brugen af hygiejnebind. Bortset fra man ikke smider dem i skraldespanden, men tager dem med hjem i vaskemaskinen.                                                                                                  

Cup

Ava massage forhandler Organicuppen. Den findes i 2 størrelser en til dig der ikke har født endnu og en til dig der har født. Men ellers findes de i flere forskellige størrelser og mærker. Her skal man bare passe på med at købe de billige efterligninger da de ofte ikke har kontrol med indholdet.

Cuppen indføres og danner vakuum og holder på blodet til den tømmes efter behov ca. 3-4 gange i døgnet. Der er udførlig brugsanvisning med de fleste ellers kan de findes på nettet. Stilken kan klippes til hvis den genere. Når du skal tømme den, skal den lirkes ud og indholdet hældes i toilettet. Hvorefter den skylles under vandhanen og føres tilbage igen. Du kan sagtens bruge den i svømmehallen, dyrke sport og sove med den.

Den har en lang holdbarhed og kan bruges i op til 10 år. Nogen skifter før fordi den kan tage farve ved længere tidsbrug.

Rengøring

Før og efter brug anbefales det at koge din cup dette kan gøre vha. en stor kop og kogende vand fra elkedel eller lign. Du kan også koge i gryde her skal du bare være obs på at den ikke hænger fast i bunden og smerter.

Du kan også vaske den med intimsæbe beregnet til formålet. Hos Ava massage finder du en sæbe beregnet til at vaske cuppen i.

Ofte bruges stofbind og menstruationscup samtidigt som en ekstra sikkerhed.

Da materialet er lavet af medicinsk silikone, burde de fleste kunne tåle dem. Dog skal du være obs på ubehag og tage den ud hvis du mærker noget ubehageligt.

Har du spørgsmål vedr. stofbind og menstruationscup skal du være velkommen til at skrive til mig. Jeg vil forsøge at svare så godt jeg kan eller henvise dig til steder hvor du kan hente hjælp.