Stof ammeindlæg

Noget af det mest positive i at bruge stof ammeindlæg i stedet for plastik er at man ikke holder på fugten.

Et fugtigt bryst kan give svampeinfektioner som er rigtig ubehageligt at have. Det fugtige miljø kan udsætte brysterne for kulde som kan give brystbetændelse som heller ikke er særlig rart.

Ved at holde brystet tørt og varmt kan man undgå både svamp og brystbetændelse.

Mange tror fejlagtigt at stof ammeindlæg ikke suger men de fleste har et lag sugende stof og en bagside der ikke trænger væske igennem. De er derfor helt sikre at bruge.

Ligesom med engangs ammeindlæg skal de skiftes og lækage kan forekomme – men ikke lige så hurtigt som du tror.

Og udover at brysterne holdes tørre er du også med til at mindske affaldet og skåne miljøet.

Du kan få ammeindlæg med de sødeste mønstre og motiver som også kan give en hyggelig ammestund med sange om dyrene på bondegården, se den lille kattekilling osv.

Du kan nemt skylle ammeindlægget op og lade det tørre natten over eller du kan vaske dem i en vaskepose.

Materialer

Ammeindlæggende laves i flere forskellige materialer

Uld giver varme og sørger for at holde brystet tørt og holde fugten væk. Det kan suge op mod 40% vand uden at føles våd men tværtimod isolere og give varme.

Bambus er antibakteriel og god til sensitiv hud. Bambus er meget anvendeligt til allergi. Det fjerner fugt og reducerer lugt. Derudover er bambus en bæredygtig ressource da den blandt andet dyrkes uden brug af pesticider.

Svamp og brystbetændelse

Oplever du tegn på svamp er det vigtigt at både du og baby behandles så I ikke smitter hinanden igen og igen. I nogle tilfælde er creme ikke nok da svampen kan sidde i mælkegangene. Kontakt derfor lægen.

Brystbetændelse er meget smertefuldt og kan give feber. Sørg for at tømme brystet godt og lindre med varmt vand under bruseren. Kontakt lægen ved feber og utilpashed.

Har du spørgsmål til amning eller har du brug for hjælp kan jeg varmt anbefale dig at bruge en ammevejleder. Evt. brug hjemmesiden www.ammenet.dk hvor du kan finde rigtig meget hjælp.

Ava massage sælger stof ammeindlæg både fra Bare mor og Anavy som du finder her