ZERO WASTE

Der er mange måder at leve efter Zero waste princippet. Madspild, genbrug og alle hverdagens små ændringer kan være med til at gøre en kæmpe forskel. Dog vil der altid være steder hvor det ikke er muligt.

I disse Corona tider bruges mange engangsartikler og det med rette alt andet ville være at gamble med folks helbred. Derfor er det efter min mening vigtigt at vi gør hvad vi kan for at spare alle de andre steder.

Vi er i Nordfyns kommune begyndt at samle plastik for sig i husholdningen, sammen med glas, dåser, aviser og vi har selv tilføjet kompost. Vi har ikke længere top på vores dagrenovation men plastikken er i et sådant niveau at jeg næsten syntes det er flovt.

Madspild – lave handleplaner og madplaner der giver mindre madspild og som også giver ro på hverdagen. En anden måde at spare naturen for unødigt affald er at være så selvforsynende som muligt. Grøntsager, frugt, nødder og høns kan være en god start.

Genbrug – låne af andre, købe brugt, købe fælles kan være en god måde at mindske affald. Det er blevet både nemt og billigt at købe nyt. Nogle gange endda billigere at købe nyt. En printer koster mindre end nye patroner. Vi er opdraget til at spare penge når vi kan uden tanke for den konsekvens det har for miljøet. Næsten nye produkter skottes indenfor det første år.

Affald og plastik i husholdningen – herunder vil jeg liste nogle af de tiltag man kan gøre, har du flere må du endelig sige til. Der findes emballage løse butikker rundt om i landet. Zero waste eller så godt som zero waste er en tilgang vi skal have vores børn oplært i så de kan føre den videre ud i fremtiden.

  • Skift indkøbsposen ud med stof, kasse eller taske
  • Brug et net til dine grøntsager og frugt
  • Skift karkluden til en i bomuld eller hækle den selv
  • Vatrondeller kan udskiftes med vaskbare stofrondeller.
  • Hygiejnebind skiftes til stofbind
  • Bleer skiftes til stofbleer
  • Brug sæbebær i stedet for vaskemiddel
  • Skift bagepapir ud med silikone
  • Brug glas i stedet for poser
  • Brug glas i stedet for plastik
  • Brug vokset stof i stedet for stanniol
  • Køb bambus tandbørster i stedet for plastik
  • Skift skraberen ud med sugarwax
  • Brug stof kaffefilter i stedet for papir
  • Skift så mange engangsartikler ud med et mere holdbart alternativ eller sundere alternativ.
  • Lav selv sæbe, deodorant osv.

Hos Ava massage kan du lige nu finde følgende produkter til en Zero waste hverdag og der vil komme flere til i takt med efterspørgelsen. * stofbind og rondeller er ikke på lager endnu men kommer inden så længe