Øreakupunktur

Øreakupunktur kan bruges til mange forskellige slags symptomer, lige fra søvnbesvær til angst og sukkerafvænning samt smertestillende og til at afhjælpe forskellige sygdomme.

Er du også nysgerrig på hvad øreakupunktur kan gøre for dig?

Jeg har valgt at opdele behandlingerne i to dele. Den ene behandling bruges blandt andet mod misbrug, angst, stress og søvnproblemer. Hvor den anden type behandling er mere specifik i forhold til problemstillinger i organer eller muskler/led, eller til at fjerne afhængighed.

Fælles for begge behandlingsformer er at vi altid starter første behandling med at tale om hvad dine forventninger, problemstillinger og udfordringer er.

Nålene der bliver brugt er sterile og behandlingen foregår efter grundig afspritning af øre og hænder.

Hvis du ikke kan lide nåle, kan vi prøve at starte behandlingen med små kugler i stedet for. Det giver ikke helt samme virkning men kan starte processen op og vi kan sammen tale os frem til den løsning der passer dig bedst i det tempo du har brug for.

Særlige forbehold

Jeg kan ikke behandle

  • Gravide
  • Børn under 7 år
  • Alvorligt syge/svage patienter

Ava massage forbeholder sig retten til at henvise til en anden behandlingsform hvis symptomer og sygdomsbillede tyder på noget der kræver lægelig vurdering. Jeg kan ikke udøve mirakler og kurerer alle sygdomme. Derfor er det vigtigt at vi inden første behandling har forventningsafstemt og talt om de muligheder jeg kan give dig.

Øreakupunktur kan ikke stå i stedet for lægelig vurdering. Det er altid en god idé først at have talt med sin læge om smerter og sygdomme.

Øreakupunktur skal ses som et supplement til behandling og kan i nogle tilfælde mindske brugen af smertestillende medicin. Dog skal man aldrig stoppe med medicin uden lægens anvisning.

5 punkts behandling

Denne særlige 5 punkts behandling bruges blandt andet i psykiatrien til at skabe ro og bedre søvn hos folk med angst, tvangstanker og stress men kan også bruges mod eksamensangst, søvnbesvær og til velvære.

Behandlingen tager 45 min og kræver fuldstændig ro for at virke optimalt. I særlige tilfælde kan man bruge den sammen med massage, alt efter hvad nålene skal gavne. Som en del af behandlingen tilbydes du en kop speciel-te der sammen med nålene giver dig den ro kroppen har brug for.

Særlige forbehold: indtag af koffein og nikotin før under og efter behandlingen anbefales ikke, da det modvirker behandlingen.  

Hvor tit skal man behandles? Det kommer an på sværhedsgraden af dine problemstillinger alt lige fra 2 gange om dagen til 2 gange om ugen til en start og herefter kan man ofte mærke hvornår det er tid til at komme igen.

Virker det? Nogen har effekt og oplever virkning med det samme, mens andre skal have flere behandlinger for at mærke en effekt. Der er også nogen som slet ikke har gavn af akupunktur.

Øreakupunktur

Øreakupunktur er en mere bred behandlingsform som kan være med til at afhjælpe en masse problemstillinger

Blandt andet kan man fjerne gener fra

  • Allergi
  • Astma
  • Blærebetændelse
  • Uregelmæssige menstruationer
  • Smerter efter fødsel
  • Nældefeber
  • Migræne
  • Overgangsalder
  • Muskelsmerter

Som udgangspunkt kan alle sygdomme der er kommet til efter man er blevet født behandles med akupunktur. Udbyttet af behandlingen kan være forskellig fra person til person samt der er sygdomme som bare ikke kan helbredes. Heriblandt cancer. Men man kan mindske nogle af de gener der kan være forbundet med sygdommen.

Er du i tvivl om øreakupunktur kan være noget for dig kan du altid rette henvendelse så kan vi sammen kigge på det.

Lige nu søger jeg patienter til at øve samt samle data på virkning af de forskellige metoder. Har du lyst til at hjælpe kan du sende mig en mail hej@avamassage.dk så kan vi aftale nærmere. Husk at skriv hvad du evt. har af problemstillinger som kan have gavn af behandlingen.